Hysterisk og højtråbende motivator søges til TMCK den 12 maj
Igen i år skal TMCK deltage i BISSEN MTB i Svendborg. Og til den lejlighed "plejer" vi at have en højtråbende TMCK motivator til at stå (og løbe op og ned) på Galgebakken. Men denne fabelagtige motivator har selv meldt sig til løbet, Så nu søger vi en ny motivator. Så er du en mellemting mellem BS Christiansen, Chris MacDonald og Mick Øgendahl? Er det dig TMCK har brug for! Du får ikke noget for det, måske får du lov til at overtage den tidligere motivators plastikpose med guldbajere, det må vi se nærmere på. Så hvis det er noget for dig, så send TMCK en ansøgning med hvorfor netop du skal have lov til at stå og skrige af TMCK på en helligdag. Husk et vellignende billede! Send din ansøgning på mail til bestyrelse@tmck.dk


